Som det vil være mange bekendt, lovede bestyrelsen i JTU på sidste generalforsamling at bringe økonomien i orden, så det løbende underskud blev markant mindre end det, der blev præsenteret for generalforsamlingen.

Bestyrelsen har arbejdet intenst med dette i løbet af det seneste halve år. Det betyder bl.a. at vi har været nødt til at afskedige vores sekretariats medarbejder (Camilla Petersen). Det har været en hård beslutning, da vores opfattelse er, at Camilla gjorde det godt.

I stedet har vi besluttet at tilknytte en ekstern konsulent. Der har kørt en proces i november og december med indhentning af tilbud og konsultation med den valgte person.

Vi kan derfor med glæde fortælle, at vi en tilknyttet Troels Ravn Klausen som konsulent. Troels har mange års erfaring med tennis, og er fuld af idéer til, hvordan vi kan udvikle jysk tennis. Der vil i høj grad være fokus på holdturneringen, som vi gerne skal have mange flere til at deltage i. Der vil også være fokus på udvikling af juniorområdet med flere juniorcamps, juniortræning og juniorturneringer. Endelig er målet, at JTU bliver endnu mere synlige for klubber og spillere. I forbindelse med ovenstående får Troels en sum penge til eventuelt at engagere andre personer til at stå for forskellige opgaver.

Økonomisk får Troels en ramme at holde sig indenfor. For at formindske underskuddet er det et must for bestyrelsen og Troels, at alle aktiviteter hviler økonomisk i sig selv. Det gør vi ved både at kigge på deltagerantal, prisstrukturer og kvaliteten af vores tilbud.

Troels starter formelt den 1. februar 2026.

Vi i bestyrelsen glæder os til at arbejde med Troels og håber på, at I vil tage godt imod ham i klubberne.

Vi kan derudover oplyse, at Andreas Schmidt fortsætter sin ansættelse indtil udgangen af marts for at sikre en god overdragelse af opgaverne til Troels. Lene Steffensen fortsætter uændret som bogholder.

Med venlig hilsen

Frits Rasmussen

Formand for JTU

NU ER DET NU – KUN 7 DAGE TILBAGE
Kære veteraner, det er tid til at melde sig til JM Indendørs 2026!
Tilmeldingsfristen er søndag den 11. december 2025 kl. 23.59
Lad os sammen gøre dette Jysk Mesterskab til et brag af en turnering 👏
Der er rækker for alle veteranaldersgrupper og niveauer, og du behøver ikke licens for at deltage.
Ud over en masse spændende kampe bliver der som altid lagt vægt på hygge og socialt samvær 💪🎾
👉 Tilmelding for veteraner - HER
Kom så, alle jyske veteraner – tennis er fedt, og DOUBLE er dobbelt så fedt! 👏
Find tennisskoene frem og skynd dig ind og tilmeld dig både single og double til JM Indendørs 2026. 🎾
 

JM for juniorer og seniorer – en fantastisk weekend
I weekenden 28.–30. november blev der afholdt JM for seniorer samt finalestævne for både juniorer og seniorer. Det blev en turnering med det største deltagerantal i mange år – hele 275 spillere.
Finalestævnet fandt sted hos Aarhus 1900, mens der også blev spillet JM-kampe i Kolding, Skanderborg, AGF og Skovbakken.
Tusind tak til alle klubberne for at stille baner til rådighed og være med til at skabe rammerne for en rigtig stærk turnering.
📸 Se billeder af alle semifinalisterne og finalisterne: HER
En stor tak skal også lyde til alle de frivillige, til HEAD som sponsor, og naturligvis til alle spillerne, der gjorde turneringen til en fantastisk oplevelse.
Vi glæder os allerede til næste år! 🎉🎾

Kom så alle Jyske tennisspillere, nu er der ikke længe til, kun 11 dage tilbage!
 
Det er tid til at melde sig til JM indendørs 2025, da tilmeldingsfristen for juniorer og senior er den 3. november 2025, men hvorfor vente med at tilmelde sig.
Lad os sammen gøre dette Jysk Mesterskab Indendørs 2025 til et brag af en turnering. 👏
Præmiesummen i henholdsvis Mesterrækkerne i dame- og herresingle samt dame- og herredouble udgør en samlet sum på kr. 10.200,-.
Man behøver ikke licens for at være med og der er rækker for spillere i alle aldersgrupper og på alle niveauer.
Ud over afholdelsen af en masse tenniskampe bliver der til Mesterskaberne lagt vægt på hygge og socialt samvær, så KOM OG VÆR MED.
Indbydelserne til junior, senior og veteraner findes på JTU’s hjemmeside - https://www.jtu.dk/.../individuelle-turneringer/jm-indendors
Tilmelding til JM for junior og senior foregår - HER
Tilmeldingen til JM for veteraner indendørs 2025 er ligeledes åben HER
Kom så alle Jyske tennisspillere - Tennis er fedt, DOUBLE er dobbelt så fedt! 👏Så på med tennisskoene og skynd dig ind og meld dig til Jysk Mesterskab i både single OG double. 🎾

Unionen er glade for interessen for den nye struktur og tilknytning af en unionskoordinator.

Vi vil gerne i gang så hurtigt som muligt. Derfor flytter vi ansøgningsfristen til d. 31. oktober 2025. 

Vi glæder os til at se din ansøgning, som du kan sende til JTU´s formand Frits Rasmussen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Frits kan også kontaktes på 22 43 22 67.

Vi forventer at holde samtaler i starten af uge 46.

Hvis du allerede tænker, at du kunne have interesse i at bidrage til at løse en af de helt konkrete arbejdsopgaver i unionen, må du meget gerne kontakte os – helt uforpligtende. Det kunne for eksempel være JM for junior, holdturnering eller meget andet – vi finder noget, der er sjovt for dig.

JTU’s bestyrelse har lagt en ny strategi. Målet er både en mere bæredygtig økonomi og at skabe fortsat udvikling i jysk tennis. Derfor ændres organisationen i løbet af det næste halve år.

Bestyrelsen har besluttet, at sekretariatet og organiseringen af Jyllands Tennis Union vil gennemgå en forandring over det næste halve år. Det sker efter grundige overvejelser, der har taget højde for JTU’s økonomi og medlemsklubbernes behov og ønsker. Udgifterne til sekretariat og drift har i en periode oversteget indtægterne i unionen.

”Vi har haft en udfordring i form af et strukturelt underskud. Det har derfor været nødvendigt at nytænke hele organisationen, så vi kan tilpasse vores udgifter til de indtægter vi får. Vi vil naturligvis fortsat understøtte og videreudvikle jysk tennis” siger Frits Rasmussen, der er formand for JTU.

Konkret ophører der med at være en fastansat konsulent i JTU’s sekretariat. Den nuværende fastansatte konsulent i sekretariatet er blevet opsagt og den nuværende vikar vil ikke blive forlænget.

”På bestyrelsens vegne vil jeg gerne sende en stor tak til de berørte medarbejdere for upåklagelig indsats. Det er økonomiske hensyn, der først og fremmest gør, at vi desværre må ophøre samarbejdet med dem” siger Frits Rasmussen.

Jysk tennis skal udvikles

JTU vil fremover samarbejde med en koordinator, der tilknyttes som selvstændig i begrænset omfang. Personen skal delvist løse nogle få af de opgaver, som i dag løses af sekretariatet, men navnlig skal personen med et konkret budget i ryggen identificere og finde personer eller klubber, der fremover skal løse konkrete driftsopgaver.

Bestyrelsen er meget opmærksom på, at de nuværende aktiviteter, der er stor efterspørgsel på, skal videreføres. Samtidig er der behov for både at tilpasse disse samtidig med, at der skal etableres nogle nye. Den nye person får som en meget vigtig prioritet til opgave at udvikle, igangsætte og gennemføre (gerne i samarbejde med andre) disse aktiviteter under JTU-paraplyen.

I allernærmeste fremtid vil bestyrelsen indlede jagten på den rigtige profil til opgaven som koordinator.

De nye aktiviteter skal som udgangspunkt være selvfinansierede for at sikre, at der fremadrettet er en holdbar økonomi.

”Det er vigtigt for os at være åbne over for klubberne om den proces, vi nu går ind i. Der er tale om en tosidet strategi, der skal kombinere en grundlæggende bæredygtig økonomi med et samtidigt fokus på udvikling. Vi tror på, at det her bliver et skridt mod noget bedre,” siger Frits Rasmussen.

Når processen med at finde den rette kandidat er nået længere, vil JTU kommunikere til medlemsforeningerne, hvad den nye struktur konkret vil betyde for klubbernes hverdag.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til unionens formand Frits Rasmussen.