Som det fremgik af præsentationen af beretningen på generalforsamlingen i 2024, er der meget få personer i Jylland, der har gennemgået Coach-uddannelse de seneste 2 år.
JTU vil arbejde for, at der kommer mange flere trænere med Coach-uddannelse i Jylland, hvorfor vi har besluttet, at vi vil støtte klubberne økonomisk i forbindelse med uddannelse af flere trænere.
Støtte vil udgøre 50% af klubbens egen udgift.
Følgende vilkår skal være opfyldt:
- Der skal fremsendes ansøgning til kommunen om tilskud samt kommunens tilbagemelding på ansøgningen. Vær opmærksom på, at uddannelsen er opdelt i 6 moduler, hvilket muligvis muliggør, at kommunen kan ansøges om tilskud til hvert enkelt modul.
- Tilskuddet udbetales først efter gennemført uddannelse. Dvs., at hvis en kursist ikke består kurset, vil tilsagnet om tilskud bortfalde.
- Der skal fremsendes kopi af godkendelse af gennemført kursus for hver af deltagerne.
Vær opmærksom på, at der kun er optagelse på Coach-uddannelsen én gang om året og tilmeldingsfristen er d. 25. august 2024. Se mere på DTF’s hjemmeside HER