De sidste stævner i JTU's juniorholdturnering er overstået og puljevinderne i de forskellige årrækker er fundet.
Den 12. september afholdes der finalestævne i Horsens Tennisklub, hvor vinderholdene for de enkelte puljer skal spille om at vinde det Jyske Mesterskab i juniorholdturneringsstævnerne ude 2021 for de pågældende årrækker.
Spilleprogram og praktiske informationer kan findes HER
Vi ønsker alle spillere held og lykke :)
Så blev JTU´s generalforsamling 2021 afholdt.
JTU's ordinære generalforsamling 2021 blev i går d. 23. august afholdt i Randers Arena.
David Servé blev genvalgt som formand og Simon Verner blev genvalgt som bestyrelsesmedlem. En stor tak for indsatsen skal lyde til Erik Jan Pedersen og Louise Åstrøm for deres arbejde i bestyrelsen.
Endnu engang tillykke til:
Stavtrup Tennisklub, som blev kåret til årets tennisklub
ØBG Silkeborg som fik Lauritzen/Sonnichsen Prisen 2020,
Jens Herborg, Sønderborg og Henning Pedersen, Ribe som fik JTU´s Fortjenstnål.
Frits Rasmussen, Ribe fik prisen for årets ildsjæl af DTF 2020
Tak til alle der mødte op og engagerer sig for JTU. Tilsidst en stor tak til HEAD, Coolsport for sponsorsamarbejdet.
Billeder for generalforsamlingen kan findes - HER
Referatet for generalforsamlingen bliver lagt på hjemmesiden i løbet af næste uge.
Hermed indkaldes til JTU Generalforsamling 2021 den 23. august 2021.
Generalforsamlingen i JTU 2021 afholdes i Arena Randers Fyensgade 1, 8900 Randers C. Der er spisning fra kl. 18. Generalforsamlingen begynder kl. 19. Der er indskrivning til Generalforsamlingen fra kl. 18.50.
Tilmelding til generalforsamlingen på
Indkaldelse med dagsorden kan findes HER
Beretningen for 2020 og årsrapporten kan findes HER
Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen senest to uger før generalforsamlingens afholdelse. Er der indkommet forslag, fremsendes disse til medlemmerne senest en uge før generalforsamlingen.
I JTU bestyrelse håber vi at se mange til generalforsamlingen.
Den endelige dagsorden i tilfælde af ændringer sendes ud senest en uge før generalforsamlingen.
Vel mødt og god sommer.
Bedste hilsner på vegne af
Jyllands Tennis Unions bestyrelse
Vi har brug for jeres hjælp tennisdanmark: Der er nu på søndag og kommende weekender pre-kval for alle danskere til ITF 15.000 USD turneringen i Vejle. Pre-kval'en, som også hedder State Cup, spilles i Vejle, Vester Skerninge, Sønderborg og Hjørring. Vi håber, at I har lyst til at bakke op om ITF i Danmark og tilmelder jer pre-kval'en. Det betyder SÅ for at kunne holde ITF igen de kommende år! Håber I vil opfordre flest mulige til at deltage. Link til tilmelding findes HER
Billetterne til Davis Cup-braget mellem Danmark og Thailand i Kolding den 17.-18. september kan nu købes. Frem til 30. juni får du en ekstra god pris på billetterne.
Til seneste Davis Cup-kamp – opgøret mod Puerto Rico sidste år – blev billetterne revet væk. Nu er det igen blevet tid til at indfinde sig i hallen – nærmere bestemt Sydbank Arena i Kolding – og støtte Danmarks bedste tennisherrer.
Lige nu og i resten af juni måned kan du sikre dig billetter til en ekstra lav pris. Det koster kun 115 kroner for dagsbilletter, og med en weekendbillet til 170 kroner kan du komme ind både fredag og lørdag.
For børn (3-12 år) koster billetterne kun henholdsvis 65 og 95 kroner.
Den særlige presale-pris gælder som sagt kun i juni måned. Herefter koster dagsbilletterne 145 kroner og en weekendbillet koster 195.
Fakta om Davis Cup: Danmark vs Thailand
Kampprogram: