Så er nyhedsbrevet for februar 2023 ude.
Nyhedsbrevet indeholder bl.a.:
Indbydelse til Jysk Mesterskab i skumtennis 2023, indbydelse til skumtennisstævner i den Jyske Skumtennis Tour, indkaldelse til generalforsamling og meget andet.
Læs nyhedsbrevet - HER
Tilmeld dig til modtagelse af nyhedsbrevet - HER
Hermed indkaldes til JTU Generalforsamling 2023 den 7. marts 2023.
Generalforsamlingen i JTU 2023 afholdes i Arena Randers Fyensgade 1, 8900 Randers C. Der er spisning fra kl. 18. Generalforsamlingen begynder kl. 19. Der er indskrivning til Generalforsamlingen fra kl. 18.50.
Tilmelding til generalforsamlingen på
Indkaldelse med dagsorden kan findes HER
Årsrapporten kan findes HER
Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen senest to uger før generalforsamlingens afholdelse. Er der indkommet forslag, fremsendes disse til medlemmerne senest en uge før generalforsamlingen.
I JTU bestyrelse håber vi at se mange til generalforsamlingen.
Den endelige dagsorden i tilfælde af ændringer sendes ud senest en uge før generalforsamlingen.
Vel mødt.
Bedste hilsner på vegne af
Jyllands Tennis Unions bestyrelse
Tiden til Jyske Mesterskaber i skumtennis 2023 for junior, senior og veteraner nærmer sig med hastige skridt.
JM løber af stablen den 23. april 2023 i Silkeborg Gymnasium i Silkeborg.
Indbydelsen er netop ude nu, så kom frisk og vær med til at få en sjov, hyggelig og aktiv tennisdag med andre børn og voksne spillere. Skumtennis er sjovt, forbedrer teknikken og giver sved på panden, så på med tennisskoene og kom afsted, så vi i fællesskab kan få en god dag med en masse god tennis.
ALLE KAN VÆRE MED, uanset alder og niveau.
Indbydelsen er vedhæftet i denne mail eller kan findes HER
Tilmelding til JM i skumtennis foregår via turneringsprogrammet Tournament Software og kan findes HER
Tilmelding KRÆVER en profil i Tournament Software. Det er ganske gratis og tager kun ganske få minutter at oprette. Manual til oprettelse af brugerprofil findes - HER
Tilmeldingsfristen er den 6. marts 2023 kl 23.59
Kære jyske tennisklub
I lighed med de foregående år, vil vi gerne bede om jeres aktive deltagelse i forbindelse med kåringen af Årets tennisklub i Jylland.
For at vi kan danne os et bredt vurderingsgrundlag, vil vi bede jer indstille jeres klub, hvis I mener I opfylder et eller flere kriterier til at kunne vinde prisen.
Kriterierne kan findes HER.
Eller det kan være, at man har et indgående kendskab til en anden jysk klub, som man synes fortjener en nominering.
Alt vi beder om er en skriftlig motivering fra jer på højst 1 A4 side, som tager afsæt i kriterierne.
Hvis I er i tvivl, om I nu også er kvalificerede, så skriv alligevel - det er meget værd at få et indblik i jer medlemsklubbers idéer. Disse vil måske kunne inspirere andre klubber, så vi sammen kan løfte vore jyske tennisfællesskaber yderligere - og dermed sporten generelt.
Vær desuden opmærksom på de øvrige JTU-priser (Kan findes HER), som man også er velkommen til at indstille kandidater til. Send en motivering på ca. ½ side.
Alle vindere kåres på JTU's generalforsamling i Randers den 7. marts.
Deadline for indsendelse af motivering i forbindelse med alle priser er søndag den 12. februar 2023 på mail
Er der spørgsmål til proceduren eller lignende, bedes man kontakte vores konsulent, Camilla Petersen på samme mail eller telefonisk på 22 85 99 92.
Mange venlige hilsener
David Servé
formand JTU
Camilla Petersen er tilbage som JTU’s tenniskonsulent efter endt barsel. Hun glæder sig at komme i kontakt med klubberne og spillerne igen, så der kan stables nogle arrangementer på benene til gavn for alle jyske spillere.
Kære veteranspillere i Jylland,
Vigtig info: Terminen for JM inde er flyttet tilbage til januar, nærmere bestemt 6-8/1 i Århus 1900. Så sæt et kryds i kalenderen, nærmere info følger.
Veteran holdturnering Vestdanmark 1. division.
Turneringen bestående af Fyn og Jylland har nu fundet sted i to sæsoner og årets turnering, har desværre været udsat for en del kampe, som ikke blev spillet og som bevirkede, iflg. reglerne, at man ikke kunne deltage i turneringen efter udeblivelse fra en kamp. I de indkomne kommentarer er det klubbernes opfattelse, at søndagskampe bør undgås, da mange af spillerne, specielt 40/50 gruppen, også spiller seniorkampe.
Derfor bør der oprettes en syd og en nord pulje, bestående hver af 4/6 hold, i rækkerne 40-50 og 60, så afstandene ikke bliver så lange, så kampene kan afvikles onsdag aften, 70 rækken spiller torsdag. Vi håber så flere klubber kunne have interesse i at prøve kræfter med 1. division, specielt på Fyn og i Sydjylland savner vi hold og der må være klubber, der ønsker at møde nye og gode modstandere. Det er muligt for klubberne at stille med spillere fra andre klubber, forudsat de er medlem af den deltagende klub.
Kunne det have jeres interesse, er I velkommen til at skrive til undertegnede.
Niels Emery, DTV turneringsansvarlig
Mail: