Jyllands Tennis Union har i perioden januar til marts måned en praktikant tilknyttet fra UCN Nordjylland.

Frederik Hofmann har blandt andet lavet en mindre undersøgelse via et spørgeskema, der har været udsendt til klubbernes offcielle mailadresser.

Godt 40 klubber har svaret på skemaet og efterfølgende har Frederik lavet en mindre rapport om dette.

Skema, rapport og analyse af besvarelser er alene Frederik Hofmanns. 

Se link til rapporten her!



2 klubber vandt 1 kasse bolde hver!

Blandt de klubber, der besvarede skema, blev der trukket lod om bolde fra HEAD - 2 klubber kunne vinde 1 kasse bolde med 18 rør HEAD PRO bolde. Et stort tillykke til Aars og Hirtshals, der løb af med denne gevinst! På billedet ses medlemmer fra Hirtshals, der modtog boldene i forbindelse med JTU Motioniosttræf i Hjørring søndag den 14. februar. 




Jyllands Tennis Union inviterer til udendørs holdturnering 2016.

Se alle relevante dokumenter på hjemmesiden - se mere her!


Relevante frister for tilmelding:
Lukkede veteran- og seniorrækker - 8. marts (holdenes deltagelse skal bekræftes via tilmelding!)
Åbne seniorrækker og alle juniorrækker - 3. maj
Åbne veteranrækker - 10. maj

Spørgsmål til JTU´s holdturnering kan rettes til:
Lene Steffensen
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Mobil: 23 83 63 84

Som noget nyt er JTU´s holdturnering for juniorhold ligeledes åben for DGI klubbers juniorhold.
Vi håber at se mange nye hold i dette års holdturnering!





JM Veteraner Indendørs 2016

JTU har afviklet JM Indendørs for Veteraner i weekenden den 29.-31. januar.

Således er der kåret nye jyske mestre i alle rækker - juniorer og seniorer afviklede finaler den 16/1.

Se alle resultater fra finalerne i Veteranmesterskaberne her!

Se billeder fra JM Veteran Indendørs her!

Erik Eibye tog ligeledes en række billeder - se mere her!

Et stort tillykke til alle de jyske mestre!


Fair Play Pris - Søren Højgaard, Risskov:
Som vanligt blev der uddelt en Fair Play Pris i forbindelse med arrangementet - et stort tillykke til Søren Højgaard, Risskov, der fuldt fortjent fik klapsalver, hæder og et gavekort til Sport Master.




JTU´s Formand, John Sloth, har af tidsmæssige årsager i relation til hans nye krævende job og karriere valgt at udtræde af JTU´s bestyrelse.

Fra JTU´s bestyrelse vil vi gerne takke John for hans frivillige indsats. Johns helt store mærkesager har været holdturnering og JM. Begge dele er vokset flot rent deltagermæssigt i de seneste år.

John har derudover bidraget og støttet til et mere moderne JTU, hvor vi bl.a. er kommet på Facebook. Han har ligeledes været med til at planlægge og udvikle på det kommende samarbejde med DGI Tennis. Et samarbejde, der uden tvivl vil komme vores klubber til gode i fremtiden.

Tak til John for dit engagement og din frivillige indsats i jysk tennis.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Jyllands Tennis Union


Efter John Sloths udtræden af bestyrelsen tager næstformand, Lone Tørnes Andersen, sig midlertidigt af formandsopgaven. Der skal på JTU´s kommende generalforsamling vælges en ny formand og der skal derudover vælges nye medlemmer ind i JTU´s bestyrelse. Så kig forbi vores generalforsamling den 8. marts i Arena Randers.


Et stort tillykke til de nykårede jyske mestre i Junior- og Seniorrækkerne ved JM Indendørs 2016.

Ved et flot besøgt finalestævne i Århus 1900 lørdag den 16. januar blev der spillet masser af god tennis. Se videoer fra stævnet på JTU´s facebook side.

Se billeder fra stævnet i vort galleri her på siden inden længe - se mere her!

Se alle resultater fra finaler - se mere her!


Victoria Andersen - vinder Fair Play Prisen!
Et stort tillykke til Victoria Andersen, Randers, der udover at vinde U14 pigesingle rækken som 1.års også blev hædret med JTU´s Fair Play Pris. Victoria udviser altid god indstilling såvel på som udenfor banen, godt kammeratskab og humør! Tillykke til Victoria!

t

JM Indendørs 2016 - Finaleprogram


Lørdag den 16. januar skal der kæmpes om titlerne i JM Indendørs 2016 i såvel senior- som juniorrækkerne.

Kig forbi Århus 1900 fra kl. 09.00 og se de bedste spillere i Jylland dyste om titlerne, hep på klubkammerater, få en god tennissnak, en kop kaffe og vær med til at hylde de nye jyske mestre!

Vel mødt til finalestævnet lørdag den 16. januar kl. 09.00 i Århus 1900, Lyseng.

Se program for finalestævnet her.



Fokus på Fair Play!

Ved alle afdelinger af JM Indendørs uddeler JTU i samarbejde med SPORTMASTER en Fair Play Pris. Prisen går til en spiller, der udmærker sig ved såvel god opførsel på banen samt godt kammeratskab udenfor banen.

Et STORT tillykke til følgende spillere:

U12 i Randers - Oliver Gamborg Isaksen, Århus 1900
U14 i Kolding - Villads Bjørn Ambye, Fredericia
Senior i Skovbakken - Anders Grinderslev, Skovbakken

I alle senior- og juniorrækker er finalister klar til finalestævnet lørdag den 16. januar. Program for finalestævnet følger en af de kommende dage på såvel Facebook som www.jtu.dk


Nyt stort projekt i samarbejde mellem Dansk Tennis Forbund og DGI Tennis ser dagens lys!

"Bevæg-dig-for-livet" er et stort ambitiøst projekt i samarbejde mellem Danmarks Idræts-Forbund og DGI, med en fælles vision om at gøre danskere såvel mere forenings- som idrætsaktive. En række specialforbund er gået i gang med projekter og nu følger Dansk Tennis Forbund trop med et stort samarbejde med DGI Tennis.

Se mere om projektet i tennisregi her!

Projektet bliver iøvrigt præsenteret i mere detaljeret form ved de kommende regionsmøder i JTU-regi. Møderne afholdes i denne runde som fællesmøder med Dansk Tennis Forbund og DGI Tennis - hvor blandt andet projektleder, Lorenz Sønderby, vil præsentere projektet. Ligeledes vil der ved alle møder også være såvel DGI-konsulenter som DGI-klubber repræsenteret.

De kommende regionsmøder afholdes som følgende:
Haderslev - mandag den 25/1
Aalborg - onsdag den 27/1
Århus - torsdag den 25/2
Viborg - torsdag den 17/3

Tilmelding til møderne som vanligt direkte til konsulent Lars Elkjær på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Find møderne i kalender på JTU´s hjemmeside her!